I disse dage forhandles overenskomsten for op mod en kvart milion ansatte i industrien.
Årets varme kartoffel under forhandlingerne er 'lav løn', men den har ikke speciel interesse fra arbejdsgivernes side.
Det viser en ny rapport fra Aalborg Universitet.
Mens der er bred enighed blandt arbejdsgiverne om, at virksomhedernes konkurrenceevne skal styrkes, så er det kun et mindretal af arbejdsgiverne, der udpeger løn, som den knap de vil skrue på.
Derfor ser de fleste arbejdsgivere altså uforstående til fra sidelinjen, mens kampen om lønnen raser.
"I samtlige brancher, på nær landbrug, svarer kun et mindretal af arbejdsgiverne, at de ønsker lavere løn," siger arbejdsmarkedsforsker Peter Klindt.
Omvendt svarer de fleste arbejdsgivere, på nær i landbruget, at det er vilkårene for at 'hyre og fyre', der vil øge konkurrenceevnen.
Arbejdsgiverne: Hellere mere 'hyr og fyr'
Men netop at hyre ansatte, når virksomheden har travlt, og fyre dem igen, når produktionen bliver svagere, er faktisk blevet sværere under den nuværende regering.
Når dagpengene forkortes, og muligheden for kontanthjælp strammes til, så skaber det pres på øget tryghed via overenskomsten.
"Regeringens sociale reformer har ført til, at der skal hentes mere tryghed hjem via overenskomsterne. Derfor er der lavet længere opsigelsesvarsler, mere uddannelse, samt fratrædelsesgodtgørelser," siger Peter Klindt.
Leif Lahn er enig med arbejdsgiverne
Men ifølge arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn (S), så er socialdemokratisk politik helt på linje med flertallet af arbejdsgiverne, når de ønsker mere hyr og fyr, frem for lavere løn.
"Socialdemokraterne ønsker et stærkt sikkerhedsnet under folk, når de mister jobbet. Det er en hjørnesten i den danske model," siger Leif Lahn.
Han påpeger, at for eksempel forkortelsen af dagpengene blev gennemført på et hovedsageligt borgerligt flertal op til regeringsskiftet i 2011.
Dansk Industri ønsker ikke at give et kommentar på grund af de igangværende forhandlinger om overenskomst.