Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Antallet af alvorligt stressede stiger

Stresscoach og fagforening slår alarm: Flere og flere danskere bliver alvorligt stressede. Frygt for fyring er én af årsagerne.

2. sep. 2012 kl. 12:36 (opdateret kl. 16:55)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Hjernebanken, ændret vejrtrækning, hukommelsestab, træthed og søvnproblemer er blandt symptomerne på stress.
Hjernebanken, ændret vejrtrækning, hukommelsestab, træthed og søvnproblemer er blandt symptomerne på stress. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Hjertebanken, koldsved, søvnproblemer og kortvarig stress kan nemt udvikle sig til angst, depression og langtidssygemelding.

Stadig flere danskere opdager ikke deres stress i tide. Det betyder, at de først søger hjælp, når de ligger helt ned. Det oplever stresscoach Bjarne Toftegård.

- Der kommer absolut flere og flere stressede, og desværre også flere alvorligt stressede, fordi man ikke sætter ind tids nok, men først når det er gået galt, siger han til Newspaq.

Bjarne Toftegård, skifter og leder af firmaet 'Forebyg Stress' med 65 tilknyttede stresscoaches fra hele Danmark, har prøvet stress på sin egen krop. Han advarer mod at tage let på symptomerne.

- Hvis man ikke tager stress i opløbet, kan det udvikle sig til noget meget mere alvorligt. Længerevarende stress kan resultere i nervesammenbrud, meget alvorlig angst og depression, siger han.

I fagforeningen for jurister og økonomer, Djøf, modtager man også et stigende antal henvendelser om alvorlig stress.

Det skyldes, at de ansatte er bange for at miste jobbet, og derfor klemmerne ballerne sammen, lyder det fra chefkonsulent Dorte Gotthjælp Nielsen.

- Stress kan opfattes som et svaghedstegn, og hvis der er rigtig travlt på en arbejdsplads kan kolleger og chefer tænke: "Nej, ikke én mere, Nu skal vi andre løbe stærkere." Derfor surrer medarbejderne sig mere fast til stolen, siger hun.

Djøf modtog sidste år 820 henvendelser om stress, i år forventes tallet af passere 1.100, hvilket er mere end fire gange så mange som for fire år siden. Fagforbundet har set mange eksempler på stressramte medlemmer, der har modtaget en fyreseddel.

- Mange tror ikke, at man fyres, når man er syg eller har stress, men det kan man sagtens, siger Dorte Gotthjælp Nielsen.

Også Bjarne Toftegård oplever, at krisen gør de ansatte bange for at indrømme over for chefen, at de er stressede.

- For når der kommer fyringsrunde, hvad så? Er man så en af dem, der ryger?, siger han.

At stress kommer snigende og rammer folk, der normalt kan have mange bolde i luften, gør det ekstra svært at sætte ind i tide.

- I de fleste tilfælde, hvor folk går hen og bliver alvorligt stressede, er der ingen alvorlige stressårsager. Der er bare en masse små ting, der bliver for meget. Til sidst er der én dråbe, der får bægeret til at flyde over, siger Bjarne Toftegård.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
02.09-2012 | 19:32 af Julean Jens Michlas Nielsen
Jeg er så imponeret over at man ikke forstår hvordan man indretter et arbejdsliv på lang sigt.
I stedet for det her kortsigts cirkus vi lever i.
Hvorfor gør vi det? Er konspirationer for at for samfundet til at bryde sammen så vi kan få NWO. Eller er det bare dumhed og manglende evne til at forstå hvordan man lever en tilværelse?
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites