Af Gitte Redder
SE ALLE BLOGINDLÆG
Analyse: Sådan skal Tulle og Mette F. håndtere flygtningekrisen

Mens der rejses pigtrådshegn langs europæiske landegrænser, og danskerne ser hjerteskærende billeder af syriske børnefamilier på flugt, holder tre danske partier årsmøder i denne weekend.  Og Europas allestedsnærværende flygtningekrise vil også præge debatten hos både Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale. Men med hver deres udgangspunkt.

- Hold flygtningene ude, vil det lyde fra Dansk Folkepartis årsmøde i Herning.

- Byd flygtningene velkomne, vil være den radikale sang i Nyborg.

- På den ene side skal vi løfte vores del af ansvaret og hjælpe flygtningene, og på den anden side skal vi også huske balancen og have vores egen hverdag til at fungere, vil være budskabet fra Socialdemokraterne i Aalborg.

Mette har ikke råd til populistiske one-linere

For Danmarks største parti er Europas flygtningekrise en langt mere besværlig politisk udfordring end hos DF og Radikale, og derfor er der ikke plads til populistiske one-linere fra Mette Frederiksen.

For ligesom Venstres Lars Løkke Rasmussen er Mette Frederiksen helt inde i magtens centrum og føler sig forpligtet af EU-samarbejdet og ansvarets åg. Det gør det svært for Socialdemokraternes formand at fyre simple løsninger på flygtningekrisen af.  I hendes baghoved kører hele tiden komplicerede mellemregninger som integration, familiesammenføringer, fremtidens behov for arbejdskraft, erhvervslivets frygt for at det skader Danmarks omdømme at sige nej samt Danmarks forpligtelser i EU-samarbejdet.

Virkeligheden har indhentet Socialdemokraternes formand og statsministerkandidat.

For selvom der sandsynligvis er mindst to eller tre år til næste valg, ved  Mette Frederiksen allerede nu, at den politiske håndtering af flygtningekrisen afgør hendes muligheder for at kunne rykke ind i statsministeriet samt lægger grunden for, hvilken politik hun kan føre på en lang række andre områder.

Bagland spøger og spørger: Hvad vil du?

Derfor er flygtningesituationen i Europa lige så meget et politisk mareridt for Mette Frederiksen som den er for Lars Løkke Rasmussen.

Også hendes eget bagland spøger og spørger: Hvad vil du? Uanset hvad hun gør, vil nogle socialdemokratiske medlemmer bebrejde hende, at hun er en hjerteløs strammer. Andre vil kritisere hende for at være for at være tossegod og blødsøden.

Realiteten er, at socialdemokraterne ligesom danskerne er kløvet midt over i spørgsmålet om flygtninge. Således lød der et ramaskrig på de indre linjer, da partiets daværende udlændingeordfører Mette Reissman sidste år udtalte, at ’flygtninge er uønskede gæster uanset hvordan du vender og drejer det'.  Men store dele af partiet er enige med Reissman og dem skal Mette Frederiksen ikke skræmme, for så er de på vej til Dansk Folkeparti.

På den anden side har vi så sent som i denne uge set socialdemokratiske folketingsmedlemmer deltage i demonstrationer for at byde flere flygtninge velkomne. Favner Mette Frederiksen ikke dem, kan de være på vej til SF eller Enhedslisten.

Nemt bliver det ikke

Mette Frederiksen kan sit partis kampsang ’Når jeg ser et rødt flag smælde’ udenad, og hendes stemme vil trænge klart igennem, når socialdemokraterne synger igennem i Aalborg. Men om hun med samme klare stemme kan udstikke en troværdig socialdemokratisk vej udi den nye fremtid med hundredetusindevis af flygtninge på det europæiske kontinent, får vi først svar på i weekenden.

Nemt bliver det ikke. Men mange socialdemokrater sukker efter at Mette Frederiksen finder nye veje og formulere nye svar i flygtningepolitikken. Om de tør sige det direkte fra talerstolen på S-kongressen er så en helt anden sag.

Grænsebomme skal beskytte vort yndige land

Kristian Thulesen-Dahl  har det langt nemmere med flygtningekrisen end Mette Frederiksen.  Sammen med godt 1.500 DF'ere  skal han synge 'Der er et yndigt land' med en sådan kraft, at taget næsten rejser sig i Boksen i Herning.

Dansk Folkeparti hylder som i nationalsangens strofer at ’Vort Gamle Danmark skal bestå’, og det skal grænsebomme sikre. For Dansk Folkeparti er flygtningedebatten ikke spor besværlig. Der er så at sige ren røv at trutte i, for partitoppen kan fyre deres tyve år gamle paroler af om grænsebomme, nej til EU-fordeling af flygtninge, og hvis de fremmede kommer, skal de kun være i Danmark midlertidigt og allerhelst i lejre uden kontakt til danskere.

Danmark bør være herre i eget hus, lyder det igen og igen fra DF-formanden. Og ingen tvivl om, at DFerne vil klappe løs, når han på årsmødet i dag vil tale om et stop for migranter, der vil hugge danske job og ødelægge dansk velfærd.

Har både Boksen og Lars Løkke i sin hule hånd

Så Kristian Thulesen Dahl vil have Boksen i sin hule hånd. Og på lidt længere sigt har han Lars Løkke Rasmussen i sin hule hånd, for som parlamentarisk grundlag for Venstre-regeringen, der nu vil modtage 1.000 ekstra asylansøgere og bidrage til en EU-løsning på den akutte flygtningesituation, skylder Lars Løkke Dansk Folkeparti en tjeneste.

Og den tjeneste mener Dansk Folkeparti passende kan gives ved finanslovsforhandlingerne, hvor DF vil kræve flere penge til blandt andet ældrepleje, politi og – ja – grænsekontrol.

Det lyder som en kynisk beskyldning, men lad os bare være ærlige: I skyggen af den akutte flygtningekrise er der lagt op til DF-fest i Herning. Partidronningen Pia Kjærsgaard sidder i Folketingets formandsstol. Vælgerne strømmer til partiet i takt med, at flygtningestrømmene vælter ind over Europas grænser.

R kan bruge flygtningekrise til genopbygning

Knap så festligt bliver det i Nyborg, hvor den radikale partileder Morten Østergaard finder højskolesangbogen frem og skal forsøge at skabe fremtidstro i et radikalt parti, der konstant går tilbage i meningsmålingerne.

Morten Østergaard kan bruge Europas flygtningekrise som afsæt til at genopbygge sit parti.

I SR-regeringen var Radikale med til at stramme udlændingepolitikken og adgangen til familiesammenføringer, hvilket gjorde ondt helt ind i den radikale hjertekule. Nu er Radikale ikke bundet af et regeringssamarbejde og kan stå frit.

Med et ideologisk udgangspunkt, der hedder pro-humanisme, pro-udviklingsbistand, pro-EU og pro-international-solidaritet har Morten Østergaard set med partipolitiske øjne alle muligheder for at tæve løs på Løkkes håndtering af flygtningekrisen og på flygtningefjendske holdninger i Danmark.

Så selvom Radikale er i vælgerkrise, kan der være en udvej ud af krisen – nemlig at tale til de hjemløse vælgere, der savner, at Danmark bidrager mere, gør mere og ser fremtiden i øjnene. Morten Østergaard har ikke så meget på spil som sin tidligere regeringskollega Mette Frederiksen.  Hun skal hele tiden tænke sig ind i et statsministerium i sine udmeldinger. Morten Østergaard skal dybest set kun tale lige ud af den radikale pose.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.