Ordførerne gør status
Alternativet-profil: Færre syge og udsatte skulle have været i ressourceforløb
- Det vigtigste for os har været, at syge, udsatte og døende ikke skal udsættes for ressourceforløb og arbejdsprøvning, hvis det er bedre for dem at gå på førtidspension, siger Torsten Gejl.
Det er lykkes os at få enkelte grupper af folk med handicap undtaget at blive ramt af reformerne, men det er ikke nok, siger Torsten Gejl (Å).
Det er lykkes os at få enkelte grupper af folk med handicap undtaget at blive ramt af reformerne, men det er ikke nok, siger Torsten Gejl (Å). Foto: Scanpix arkiv


Et folketingsår er snart gået, og politikerne gør status. Hvad gik godt, og hvad gik dårligt? 

På det arbejdsmarkedspolitiske område har det været et år, hvor dagpengereform og ressourceforløb har fyldt meget.

Avisen.dk har spurgt partiernes beskæftigelsesordførere om deres op- og nedture i arbejdet med at skabe de politiske rammer for et godt arbejdsmarked. 

Torsten Gejl, Alternativet 

Hvilke sager inden for arbejdsmarkedsområdet har fyldt mest eller været vigtigst for dig i år? 

- Det vigtigste for os har været, at syge, udsatte og døende ikke skal udsættes for ressourceforløb og arbejdsprøvning, hvis det er bedre for dem at gå på førtidspension. Det er lykkes os at få enkelte grupper af folk med handicap undtaget at blive ramt af reformerne, men det er ikke nok. 

Hvad har været den største sejr for dig og dit parti?

- Dengang vi imod alle forventninger kom ind i Folketinget, fik vi at vide, at vi ikke ville holde i to dage. Men her efter et år har vi haft meget, meget stor fremgang. Og det er en stor sejr med en folketingsgruppe, hvor mange aldrig har siddet i Folketinget. Det er lykkes os at skabe driftssikkerhed, sætte os ind i det parlamentariske arbejde samtidig med, at vi har kommunikeret de væsentlige visioner til vores følgere.

Hvad har været det største nederlag?

- EU-afstemning om retsforbeholdet. Det overraskede mig meget, at vi anbefalede et ja, men at mindst halvdelen af vores vælgere stemte nej. Der er en meget vigtig diskussion, vi skal have med vores medlemmer.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.