Vold mod sosu'er
Alene med farlige beboere: Sikkerheden halter på plejehjem
Hvis der er farlige beboere på et plejehjem, bør sosu'er slet ikke arbejde alene. Det er alt for utrygt, mener FOA.
På flere plejehjem, hvor der bor uadreagerende beboere, er der ikke styr på sikkerheden.
På flere plejehjem, hvor der bor uadreagerende beboere, er der ikke styr på sikkerheden. Modelfoto: Scanpix/Iris


'Man kigger sig hele tiden over skulderen og kan aldrig være sikker.'

Sådan lyder det fra en ansat på et plejehjem, som arbejder med yngre mennesker med demens, der kan være både store og stærke og meget aggressive.

Og på trods af to arbejdsulykker inden for et halvt år arbejdede medarbejderne på demenscentret stadig alene med de udadreagerende beboere uden alarmer, da Arbejdstilsynet kom på besøg.

Begge dele fremgår af en tilsynsrapport fra plejehjemmet, som har fået et såkaldt strakspåbud. 

Avisen.dk har fået aktindsigt i tilsynsrapporter fra 16 plejehjem, der har problemer med vold. Dokumenterne afslører, at medarbejderne på syv af stederne arbejder alene med farlige beboere. Og på tre af plejehjemmene bruger medarbejderne ikke alarmer, selvom det er vurderet nødvendigt for deres sikkerhed. Langt de fleste tilfælde, hvor der er problemer med vold på plejehjem, skyldes det demente beboere, der er blevet udadreagerende.

Plejehjemmene tager ikke sikkerheden alvorligt nok, mener social- og sundhedsarbejdernes fagforbud, FOA.

- Hvis der er beboere på plejehjemmet, der er voldelige på grund af demens eller anden hjerneskade, så skal man sikre, at ingen arbejder alene. Det er alt for utrygt, for man skal altid lynhurtigt kunne få den hjælp, man har brug for, siger sektorformand Karen Stæhr.

Godt styr på det

Men kommunerne vil ikke lave regler for, hvornår og hvor meget sosu'er må arbejde alene, heller ikke selvom de arbejde med udadreagerende beboere med demens.

- Det er noget, man skal finde ud af på det enkelte plejecenter i forhold til, hvordan forholdene er lokalt og hvad det er for en gruppe af borgere, man har boende på det her plejecenter, siger Michael Ziegler (C), der er formand for KL's Løn- og Personaleudvalg.

Selvom han kalder enhver form for vold og trusler mod ansatte for fuldstændig uacceptabel, mener han, at kommunerne generelt driver plejehjemmene godt og fornuftigt.

- Helt overordnet set er der godt styr på det. Selvfølgelig skal vi have fokus på sikkerheden, og det oplever jeg bestemt også, at vi har. Men vi kommer nok aldrig ned på nul hændelser med vold fra demente. Det tror jeg bare ikke er realistisk, siger han.

Kan give angst og depression

Det er endnu ikke gået så galt på et plejehjem, som det gjorde på bostedet Lindegården, hvor en social- og sundhedsassistent blev stukket ihjel af en psykisk syg beboer. Men volden og trussel om vold, som mange steder er daglig, kan ifølge Arbejdstilsynet resultere i fysiske helbredsskader, angst, depression og i nogle tilfælde posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), skriver Arbejdstilsynet.

Det går også hårdt ud over medarbejdernes livskvalitet og arbejdsglæde, mener psykolog og ph.d. Lars Peter Andersen fra Arbejdsmedicinsk klinik i Herning.

- Hvis man går rundt og er på vagt og hele tiden er på spidserne, så kan man ikke lægge det fra sig, når man kommer hjem, og så går det også ud over familielivet. Det kan give søvnbesvær og ondt i maven, og for nogle kan symptomerne blive så alvorlige, at de får svært ved at fortsætte med at arbejde, siger han.

Den psykiske belastning ved at blive udsat for vold på sit arbejde kan blive endnu værre, hvis man oplever, at ledelsen ikke tager sikkerheden alvorligt, mener Lars Peter Andersen.

- Når det bliver taget alvorligt, vil det til gengæld øge trygheden og mindske ubehaget, ingen tvivl om det. Så oplever man, at det ikke er ens eget problem, men et fælles arbejdspladsproblem, siger han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.