For de fleste ledige på kontanthjælp lyder nytårsfortsættet formentlig på at finde et job.
Men i år kan de med fordel tilføje, at de i 2014 ikke vil glemme et møde på jobcentret eller skulke fra aktivering.
Fra nytår træder nye regler i kraft, som skærper brugen af sanktioner. Det vil sige, at 43.000 jobklare kontanthjælpsmodtagere i det nye år med større sandsynlighed risikerer en såkaldt 'dummebøde', hvis de træder ved siden af jobcentrets regler.
"Man kan sige, at tålmodigheden bliver lidt kortere over for dem, der har vist, at de ikke stiller sig fuldt til rådighed. Bevisbyrden vender lidt, så det i højere grad er den ledige, som skal sandsynliggøre, at de står til rådighed, hvis deres adfærd i øvrigt forårsager begrundet tvivl," siger Ulrik Petersen, der er chefkonsulent i Kommunernes Landsforening (KL).
Voldsomme sanktioner i vente
Arbejdsløse kan blive trukket i kontanthjælp, hvis de gør sig skyldige i såkaldt 'selvforskyldt ledighed'. Det kan for eksempel ske, hvis man ikke dukker op til et møde, udebliver fra et cv-kursus eller afviser et jobtilbud eller en form for aktivering.
Som Avisen.dk har beskrevet, gør kommunerne allerede i dag flittigt brug af sanktioner.
Enkelte kommuner har straffet over halvdelen af de jobklare kontanthjælpsmodtagere i løbet af det seneste år, mens 28 procent i gennemsnit er løbet ind i en sanktion.
De skærpede regler er led i kontanthjælpsreformen, som regeringen vedtog i juni med et bredt flertal i Folketinget.
Dansk Socialrådgiverforening bekræfter, at der venter skrappere sanktioner efter nytår.
"Fremover kan man give sanktioner i op til tre måneder ad gangen i stedet for punktsanktioner (hvor man trækkes i kontanthjælp for en eller flere dage, red.). Det smidiggør systemet set fra kommunens synsvinkel, fordi det minimerer bureaukratiet, men for de arbejdsmarkedsparate ledige vil det være en system, hvor man risikerer en mere voldsom sanktion, hvis man træder ved siden af," siger formand Majbrit Berlau.
KL: Hammeren falder tidligere
Ifølge KL vil de skærpede regler især få betydning for ledige, der gentagne gange melder sig syge eller undlader at stå til rådighed uden gyldig grund.
"Det er jo ud fra den helt fornuftige tankegang, at hvis man flere gange har vist, at man som ledig ikke lever op til samfundets forventninger, rykker vi altså efter dem og puster dem mere energisk i nakken," siger Ulrik Petersen.
Chefkonsulenten understreger, at de nye regler ikke nødvendigvis vil føre til flere sanktioner.
"Men det vil skabe mere klarhed omkring reglerne, og måske føre til, at hammeren falder tidligere, end den ellers gør," vurderer han.
I foråret viste en undersøgelse foretaget af Beskæftigelsesankenævnet i Midtjylland, at 95 procent af sanktionerne mod kontanthjælpsmodtagere var truffet i strid med loven.
I de fleste tilfælde bestod fejlen i, at kommunen ikke havde vejledt borgeren ordentligt om sanktionerne - eller hvad de kunne gøre for at beholde kontanthjælpen.
Majbrit Berlau frygter, at de nye regler kan skabe et mere regidt kontrolsystem.
"Der er grund til bekymring, når man ser den måde, som kommunerne har forvaltet sanktioner på hidtil. Derfor sender vi en stærk opfordring til KL og ministeren om, at de nye regler bruges til at skabe meningsfyldt indhold for ledige," siger hun.
Hvis man ikke er medlem af en a-kasse, kan man som ledig få kontanthjælp hos kommunen.
Det kræver, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet og ikke gør sig skyldig i 'selvforskyldt ledighed'.
Hvis den ledige bryder reglerne, kan jobcenteret pålægge en sanktion.
Det vil sige, at den ledige bliver trukket i kontanthjælp.
Ledige kan løbe ind i sanktioner, hvis de:
- Ikke er mødt op til aktivitet eller en samtale i jobcenteret.
- Ikke har medvirket til eller overholdt jobplan.
- Ophører i aktivering uden gyldig grund.
- Afslår aktivering uden gyldig grund.
- Opsiger et arbejde formidlet af jobcentret uden gyldig grund.
- Afslår et arbejde eller udebliver fra jobsamtale uden gyldig grund.
Kilde: Jobindsats.dk