32-årige Michael vil være tømrer, men kan ikke leve af 6.800
Næsten 5.000 erhversskoleelever har sagt nej til skolepraktik. En del af dem er ældre elever som Michael på 32 år. Han vil være tømrer, men kun hvis han kan finde en praktikplads. Han har ikke råd til tre år i skolepraktik.
Der er masser af muligheder, for at øve sig på erhversskolernes praktikcentre, mens man håber på en læreplads. Men især de ældre elever sig nej tak.
Der er masser af muligheder, for at øve sig på erhversskolernes praktikcentre, mens man håber på en læreplads. Men især de ældre elever sig nej tak. Preben Madsen/Scanpix/Arkiv


32-årige Michael vil gerne være tømrer. Men han har ingen praktikplads, og har sagt nej til skolepraktik.

- De firetusinde kroner der er forskellen på, hvad man får i skolepraktik og i lære er det, der skulle dække mit privatforbrug. Jeg kan jo ikke leve i flere år uden at have penge til andet end de faste udgifter, siger Michael.

Hans nej til skolepraktik sætter ham i den gruppe af erhversskoleelever, der skal indkaldes til samtale på erhversskolerne. Både her i januar og igen til foråret.

Undervisningsministeriet, LO og DA vil have talt op, hvor mange af de elever, som har sagt nej til skolernes praktikcentre, der reelt søger en praktikplads.

På Københavns Tekniske Skole har over 50 ud af 155 elever været i gennem samtalerne, og ifølge skolens uddannelsesvejleder fylder de ældre elever med økonomiske problemer en del.

- Jeg vil gerne i skolepraktik, men jeg har ikke råd til at det. Skolepraktik er jo op til tre år, siger Michael.

Michael har været chauffør indtil nu, så han er vant til at tjene penge. Derfor har hans kæreste og han også flere faste udgifter, end de kan klare, hvis Michael får 6800 om måneden i skolepraktik.

Har ikke råd til at cykle

Michael har ellers brugt det sidste år på at skære sin økonomi ned, så han kunne bliver klar til uddannelse. Han ville gerne noget andet med sit liv, og starte sit eget en dag.

- Jeg har skåret alt væk det sidste år. Jeg er også stoppet med at cykle. Før kørte jeg motionscykling, men jeg har ikke råd til at få min racercykel repareret, hvis den går i stykker, siger Michael.

Han har fået SU under grundforløbet på skolen, men fik dispensation til at holde fri hver fjerde dag for at køre som chauffør. Nu er det helt slut.

- Min kæreste hjælper mig i forvejen. Uden hende gik det slet ikke, siger han.

Han fik faktisk praktikplads hos en tømrer lige efter skolen, men blev fyret efter nogle måneder, fordi tømrermesteren kun vil have en af de to lærlinge, han havde ansat.

Nu er han på dagpenge og ude at søge ny læreplads.

- Det er meget svært lige nu. Alle arbejdsgiverne vil vente med at ansætte, til de ser, hvad der sker, nu håndværkerfradraget er forsvundet ved årsskiftet,” siger han.

 

Michaels fulde navn er redaktionen bekendt.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.