Der er rygende travlt på landets erhvervsskoler. 4.700 unge skal til samtale inden udgangen af januar.
Der er nemlig beordret hovedregøring på listen om unge fra erhversskolerne, der søger praktikplads.
Officielt er der 13.1000, der står opført på erhvervssskolernes søgekø.
Men arbejdsgivere, politikere og elever har i årevis skændtes om, hvor mange af dem, der i virkeligheden ikke kan få en praktikplads og gøre deres uddannelse færdig.
Den diskksuion er vigtig at få en ende på, mener Lars Kunov der er formand for Danske Erhvervsskoler.
- Det er jo en løbende diskussion, hvor der bliver nævnt tal fra 400-800 elever til 12.000. Samtalerne er det afgørende spadestik til at opklare det, og få oplyst, hvad vi kan gøre ved det, siger Lars Kunov.
Syv millioner for 4.700 samtaler
Omkring 8.000 af 13.000 i søgekøen er i skolepraktik, mens de venter. De bliver ikke kaldt til samtale.
Det gør de resterende 4.700 tidligere erhversskoleelever, der har hverken har læreplads eller er i skolepraktik. Ingen ved nemlig, hvad de laver, og om de i virkeligheden stadig vil have den plads, de står i kø til.
Samtalerne er en del af en trepartsaftale fra i sommer, hvor Undervisningsministeriet, LO og DA sammen blev enige om at fordele 95 millioner kroner fra sommerens vækstpakke til at skabe flere praktikpladser.
Skolerne har fået syv millioner kroner til at dække udgifterne ved samtalerne og følge op. Der er afsat syv millioner kroner mere til at afholde en ny runde samtaler med eleverne i søgekøen til foråret.
Skolerne har fået en guide fra Undervisningsministeriet til, hvad de skal tale med de unge om.
- Vi vil gerne blive klogere på, hvad der står i vejen for, at de starter i skolepraktik. Forhåbentlig kan samtalerne også motivere til at komme i gang med at søge, eller til at finde en anden vej, siger Lars Kunov.
Elever: Lang kø skræmmer forældrene væk
Eleverne selv er glade for samtalerne. Formand for Erhvervskolenes Elevorganisation Mie Hovmark mener, at det godt kan være, at de mange samtaler ’bliver et helvede for skolerne’, men at det er vigtigt, at få det rigtige tal på praktikpladsmanglen.
- Den lange søgekø er ikke bare et problem for de elever, der mangler læreplads. De skræmmer også nye elever og især deres forældre, der ikke tør bakke børnene op i at tage en erhvervsuddannelse, siger hun.
Hun vil især gerne have kortlagt, hvad de søgende har lov at lave, mens de står i køen. Hun mener, det er legitimt at sige nej til at tage i skolepraktik, fordi man har et ufaglært job, mens man søger en egentlig praktikplads.
- Mange tjener måske 10.000 som ufaglærte. De skal have liv til at køre rundt og kan ikke nøjes med de 6.800 man får i skolepraktikken. Det må jo være i orden, siger hun.