Selima Utsijeva startede SMOOTH med ønsket om at hjælpe andre kvinder. Mange kvinder døjer med uønsket hårvækst, hvilket kan have en stor betydning for deres selvtillid og velvære - og Selima var en af dem. Efter selv at have fået permanent hårfjerning og have set, hvor livsændrende det var for hende, opdagede hun, at behandlingen ikke var særlig udbredt i Danmark. Samtidig så hun en problemstilling i, at andre klinikker arbejdede med forældet teknologi og var rigtig dyre.
Drømmen var derfor fra start af at hjælpe kvinder med at slippe for uønsket hårvækst og gener med den mest effektive teknologi og til en pris, hvor alle kunne være med. Virksomhedens succes samt tilbagemeldinger fra kunder, hvor behandlingen havde ændret deres liv, gav Selima blod på tanden til at ekspandere.
Med til at ændre liv
Iværksætterbranchen har tidligere været stærkt domineret af mænd, men Selima ser en forandring, hvor flere kvinder kommer ind på markedet. Kvinder har i dag flere rollemodeller, som skaber succeshistorier, og den næste generation har derfor nogle at spejle sig i. Det fik Selima til at tænke: “Hvis hun kan starte en succes, hvorfor kan jeg så ikke?”
Selimas største udfordring, da hun startede SMOOTH, var, at hun blev gravid samtidigt. Det var hårdt for hende at acceptere, at hun blev nødt til at tage en pause fra arbejdet, men hun fandt en måde, hvorpå hun kunne jonglere begge verdener. Hun lærte at give ansvar til andre og bruge sine egne styrker, hvor hun kunne samtidig med at få hjælp, hvor hun var mindre stærk.
Selima er mest stolt over at have skabt en arbejdsplads, hvor alle er stolte af at arbejde der. Alle i SMOOTH er meget tætte og har et godt forhold til hinanden. Samtidig er det vigtigt for Selima at have et produkt, som hun og hendes medarbejdere kan stå inde for - så hendes medarbejdere er glade og kan mærke, at de gør en forskel i andre kvinders hverdag:
- Vi er med til at ændre liv, og det ikke bare noget jeg siger. Men folk går herfra med et helt nyt syn på livet, fortæller Selima Utsijeva.
Se ud over Danmarks grænser
Hun mener også, at skønhedsbranchen er noget forældet og lider af, at mange følger de procedurer, som tidligere er brugt. - Der mangler fornyelse i Danmark, og det er derfor nødvendigt at se ud over de danske grænser for at finde inspiration. Det gælder også vores kampagner og hjertesager, hvor vi f.eks. lige nu har fokus på at støtte alle stærke kvinder, hvor vi samler ind til en skøn transkønnet kvinde, så hun kan få sin kønsbekræftende behandling, konstaterer hun.
Selima har mange planer med SMOOTH, som udover at åbne flere klinikker, også har en plan om at skabe et et community, hvor kunderne bliver medlemmer.
- Udover behandlinger, så vil vi vægte samvær, beauty-produkter og meget mere. SMOOTH har mange loyale følgere og kunder, hvorfor vi vil være med til at hjælpe dem på flere parametre og styrke hinanden gennem vores stærke samvær, smiler Selima.
SMOOTH, som lige nu har 30 medarbejdere findes flere steder i hovedstadsområdet, bl.a. på Østerbro, Frederiksberg og Lyngby, men også i Aarhus og om kort tid åbner en klinik i Odense.