Sidste år gik de to sangstjerner Amy Winehouse og Snoop Doog i studiet sammen for at indspille to duetter, men sangene er endnu ikke færdige.
Efter sigende skulle de to karismatiske sangere arbejde godt sammen, men efter et par rygepauser mistede det umage makkerpar gejsten. Det skriver gigwise.com.
"De arbejdede først i et meget hektisk tempo, men efterhånden som dagen gik, og de tog flere og flere rygepauser, dalede tempoet," fortæller en unavngiven kilde.
Siden da har Amy Winehouse haft visa-problemer og derfor svært ved at komme ind i USA, Snoop Dogg har haft travlt, så de to duetter ligger endnu ufærdig. Hvornår - og om - de bliver færdige forsvinder i tågerne.