Hvordan skal verdensøkonomien komme på fode igen og undgå at blive revet med ned af gældstyngede eurolande som Grækenland og Spanien?
Det er det altdominerende tema på det igangværende G20-topmøde blandt verdens førende økonomier, som finder sted i den mexicanske badeby Los Cabos.
Et af de foreløbige svar G20-lederne er nået frem til, er at poste flere penge i Den Internationale Valutafond IMF's krisekasse, som blandt andet har været med til at finansiere de græske redningspakker.
Og det er de fremadstormende vækstøkonomier, hvoraf mange indtil for få år siden endnu blev betegnet som udviklingslande, der spæder til for at forhindre, at eurozonens krise spreder sig.
IMF's chef, Christine Lagarde, kan på G20-topmødet glæde sig over, at Kina stiller 43 milliarder dollar (251 milliarder kroner) til rådighed for IMF.
I alt har 12 lande sagt ja til at polstre krisekassen med yderligere 456 milliarder dollar. Tilbage i april lå dette tal på 430 milliarder dollar, men nu har landene bidraget yderligere.
Rusland, Brasilien, Indien, Mexico bidrager nu ifølge nyhedsbureauet AFP med hver 10 milliarder dollar, og Tyrkiet poster fem milliarder dollar i kassen. Danmark har lovet at give syv milliarder dollar.
De 17 lande i eurozonen, som altså er selve problembarnet, har tilsammen i forvejen lovet at give 432 milliarder dollar.
- Disse ressourcer stilles til rådighed som kriseforebyggelse, de viser handling og skal gøre os i stand til at møde potentielle finansieringsbehov fra samtlige IMF-medlemmer, siger Christine Lagarde i en erklæring og fortsætter:
- Der vil kun blive gjort brug af pengene, hvis der er absolut behov for det.
Vækstøkonomierne kræver dog mere indflydelse i IMF som modydelse for at stille de mange milliarder til rådighed.
IMF kan først gøre brug af de nye midler, når de nuværende 380 milliarder dollar i krisekassen er brugt op. Samtidig skal medlemmerne også gøre, som de har lovet, nemlig overføre de mange nye penge.
/ritzau/