Torsdag morgen kører der ingen tog mellem Fredericia og Vejle, og årsagen er en personpåkørsel.
Men i dette tilfælde dækker det ikke over en dræbt person.
Der er heldigvis kun tale om en lettere kvæstet mand, lyder det fra Sydøstjyllands Politi.
- Vedkommende er blevet ramt på armen, siger vagtchefen.
Uheldet er sket på Møllegade i Børkop lidt efter klokken syv.
DSB har indstillet togdriften, og der skal blandt andet hentes en ny lokofører.
Hvordan det kunne gå til, at manden blev snittet at toget, er politiet nu ved at finde ud af.
/ritzau/