Ifølge produceren Frank Marshall, der er sat i forbindelse med filmen Jurassic Park 4, vil projektet ikke blive til noget. Der har længe været snak om at lave endnu en franchise i dinosaur-serien, hvor blandt andet Jeff Goldblum og Sam Neal har medvirket, men projektet bliver trukket i langdrag.
"Jeg bliver nødt til at se, om de kan finde på en historie. Vi har ikke nogen historie endnu," siger Marshall ifølge femalefirst.co.uk.
Marshall tror ikke selv, at Jurassic Park-filmen vil blive til noget og er nu gået i gang med en genindspilning af filmen 'The NeverEnding Story' fra 1984, der er baseret på en tysk roman af Michael Ende.
"Jeg elsker bogen. Vi har altid tænkt, at der var en mulighed der, fordi der er mange elementer i bogen, som ikke er med i filmen," siger Marshall.