En gift kvinde chatter med en fremmed mand på internettet. Han opsøger hende, og de har mod kvindens vilje samleje. Men af frygt for, at kvindens mand finder ud af, at hun har chattet med en fremmed mand, opdigter hun i stedet en historie om, at hun er blevet overfaldet og voldtaget i en park.
Dette er et eksempel fra virkeligheden, som viser, hvorfor mange voldtægtsanmeldelser er falske, selvom kvinden har været udsat for voldtægt. Voldtægten har muligvis fundet sted – bare ikke under de omstændigheder, kvinden forklarer politiet.
21 procent af anmeldelserne i de gamle politikredse, Helsingør, Gladsaxe og Frederiksberg, viste sig i perioden 2005-2006 at være falske i den betydning, at anmelderen har tilstået, at voldtægten ikke har fundet sted. Det skriver Politiforbundets blad Dansk Politi .
Men dertil kommer, at 54 procent af de øvrige anmeldelser var sager, hvor politiet har vurderet, at der ikke var tale om den voldtægt, som kvinden har anmeldt. I stedet har hun været udsat for overgreb eller voldtægt i en anden sammenhæng, men fundet på en mere overbevisende historie.
Voldtægter i gråzone
- Et af de problemer, vi har i sager med voldtægt, er purunge piger, som i et miljø af alkohol og stoffer kommer længere ud, end de vil eller faktisk udsættes for voldtægt. Nogle gange er de i en situation, hvor de mener, at de er blevet voldtaget, men ikke helt er i stand til at genkalde detaljer. Der kan sagtens være tale om en forbrydelse. Vi kan bare sjældent bevise det, siger tidligere Bent Isager-Nielsen, en af de tre kriminalinspektører, der har lavet gennemgangen af sagerne, til Dansk Politi .
Problemet er, ifølge kriminalinspektøren, at voldtægtsparagraffen i straffeloven i princippet er lavet til den klassiske overfaldsvoldtægt. Derfor kan anklagemyndigheden sjældent rejse tiltale i sager, hvor manden og kvinden har været enige et stykke hen af vejen, men sagt fra inden samlejet. Det er ganske enkelt for svært at finde beviser, forklarer han.
Ifølge kriminalinspektørerne bag undersøgelsen, Bent Isager-Nielsen, Knud Stadsgaard og Niels Larsen, er der sket et markant skred i antallet af falske anmeldelser. Flere sager i sensommeren 2007 om udlændinge i kassevogne, der overfaldt kvinder på øde lokaliteter viste sig at være falske.
- Det er en tendens. Og nogle gange i virkeligheden et nødråb fra pigerne eller kvinderne. Det kan handle om, at de er gået længere, end de ville, har haft seksuelt samkvem af en art, som har været så grænseoverskridende, at de bagefter har følt behov for at sige voldtægt. Måske til en veninde. Måske til deres forældre. Og så kommer anmeldelsen, og pigen eller kvinden føler sig nødsaget til at opdigte en historie, der passer bedre, forklarer Bent Isager-Nielsen.
Pas på med skræmmebillede
Han mener dog, at man skal passe på ikke at skabe et skræmmebillede af, at voldtægter ikke bliver taget seriøst og nærmest konsekvent bliver mistænkt for at være falske.
- Vi skal ikke afholde nogen fra at anmelde voldtægt eller skræmme dem væk. Det skal stå klart, at enhver som anmelder voldtægt, også bliver behandlet seriøst af politiet. Sådan er det i dag, og sådan skal det være. Ingen bliver mødt med mistro, siger Bent Isager-Nielsen.
Han gøre samtidig opmærksom på, at de ikke er en videnskabelig undersøgelse, da den er set med politiøjne og kun i tre af de tidligere 54 politikredse, men at tallene viser en tendens, der kræver, at det bliver undersøgt til bunds, hvorfor antallet af falske anmeldelser er steget.