Da Benjamin Houlind i sin tid tjekkede ind på Paradise Hotel, kendte han knap nok til Susan K.
Når ugens første afsnit af realityprogrammet i aften vises på TV 3, er deltageren for længst færdig med den storbarmede blondine.
De to havde nemlig en lille flirt, da de mødte hinanden under en paradisofest i Århus, efter de var vendt hjem fra Mexico. Dette førte til en forelskelse og et kæresteforhold.
Den 14 år yngre Benjamin Houlind nåede da også at give sin kæreste solid opbakning, da hun skulle i retten og have sin dom den 11. marts, efter at have kastet et ølglas i hovedet på en garderobepige.
Kærligheden holdt dog ikke, men det tidligere par er indstillet på at fortsætte som venner.
"Vi kommer stadig godt ud af det med hinanden, men nu er vi kun venner. Jeg har bare en masse ting at tænke på i øjeblikket, så det var bedst, at det var sådan," siger Benjamin til MSN Starlounge.
I aften får Benjamin endnu flere venner, når han møder sine nye hotelgæster.