Kræftens Bekæmpelse jubler over den nye rygelov, som regeringen har vedtaget, men er dog ærgerlige over én ting.
Landets dagplejere, der passer små børn i eget hjem, må nemlig stadig gerne ryge i hjemmet, når børnene ikke er der.
Og dermed bliver de stadig udsat for farlige partikler, mener organisationen.
Sundhedsminister Astrid Kragh ønsker dog ikke at lave et forbud mod rygning i dagplejernes eget hjem.
- Vi har trukket stregen i sandet her, fordi der er tale om private hjem. De må ikke ryge, mens børnene er der, og så må det være op til kommunalbestyrelserne at lave skrappere regler, og det har de mulighed for, siger Kragh, som åbner for, at denne del kan genforhandles om to år.
Ifølge den nye rygelov må der ikke længere ryges på skoler, ungdomsinstitutioner samt enkeltmandskontorer.
Oppositionspartierne, som tidligt forlod forhandlingerne om en ny lov, er utilfredse med loven, men sundhedsministeren havde gerne set flere blå streger i loven.
- Jeg synes, det er ærgerligt, at vi ikke fik en bred aftale, og at oppositionens partier ville lave Christiansborg-fnidder ud af det her. Vi har et fælles ansvar over for vores børn, og jeg er skuffet over partiernes tilgang, siger ministeren.
Kun Enhedslisten valgt at bakke op om regeringens nye rygelov.