Et flygtningeskib på vej mod Australien med omkring 150 mennesker om bord kæntrede onsdag.
- Et fartøj gik ned 107 sømil nord for Juleøen. Der var angiveligt omkring 150 mennesker om bord, siger en talskvinde for de australske søfartsmyndigheder.
- Vi ved endnu ikke, om der er nogen overlevende, siger hun.
Ulykken kommer mindre end en uge efter, et andet skib med omkring 200 om bord gik ned i Det Indiske Ocean på vej mod Australien.
110 blev reddet, mens 17 lig blev bjærget.
- Der er to handelsskibe på stedet, som hjælper de overlevende, fortæller talskvinden.
Kæntringen er den seneste i en række ulykker med flygtningeskibe, der har alt for mange om bord i desperate forsøg på at nå Australien.
De fleste af skibene kommer fra Indonesien og Sri Lanka.
Asylsøgerne er et betændt politisk emne i Australien og var hovedtemaet ved valget i 2010 på grund af et rekordstort antal flygtninge.
/ritzau/AFP