Fredag 22. juni
Regeringen indgår aftale med Venstre og De Konservative om skat. Overførselsindkomster skal stige langsommere. Raseri hos Enhedslisten, som troede, de havde en aftale.
Søndag 24. juni
SF forsøger at holde hemmeligt møde i landsledelsen på et hotel. Mødet opdages af pressen. Landsledelsen tager skatteaftalen til efterretning uden direkte at godkende den.
Mandag 5. juni
SF-folketingsmedlem Lisbeth Bech Poulsen siger, at hun ikke vil stemme for skatteaftalen.
Onsdag 27. juni
Voxmeter meningsmåling giver 5,4 procent af stemmerne mod 9,2 procent ved valget i september 2011.
Efter et følelsesladet gruppemøde siger Lisbeth Bech Poulsen, at hun alligevel vil stemme for skatteaftalen, selv om hun stadig er imod aftalen.
Torsdag 28. juni
Flere SF-lokalpolitikere kræver formand Villy Søvndals afgang.
Lørdag 30. juni
SF'eren Özlem Cekic ventes at afsløre, om hun fastholder at ville stemme imod skatteaftalen.
/ritzau/