I filmen 'X-Men Origens: Wolverine' speed-snakker personen Dreadpool - også kaldet Wade - konstant. Åbenbart er der sket en form for afsmitning, for Ryan Reynolds, der skal fortsætte med at spille den monster-hurtige mutant, snakker også konstant om projektet.
Reynolds er selv med til at udvikle filmens koncept og historie, og han har tidligere luftet ideer om, hvem der skal være hans nemesis.
Nu fortæller han, at selve rygraden i historien stadig mangler. Det er endnu ikke fastlagt, hvem modstanderen skal være, og hvordan historien skal fortælles. Det skriver worstpreviews.com.
Det ligger dog allerede fast, at Wade vil være lige så flabet, som han plejer at være og vil være iklædt sin karakteristiske dragt.