Med en kraftig stålwire hamrede tre maskerede mænd fredag formiddag løs på en banks rude i Tilst ved Aarhus.
Mændene kom inden for i Nordeas filial i Anelystparken, hvor de ansatte var ved at gøre klar til bankens åbning.
Med udbyttet stak trioen af sammen med en fjerde mand, der ventede i en mørk eller sort VW Passat.
Bilen var forsynet med stjålne nummerplader, hvorpå der stod BF 30 051, oplyser Østjyllands Politi.
Politiet fik alarmen klokken 9.28.
- Bilen kørte i sydlig retning, siger politiets talsmand, Mogens Brøndum.
- Vi er meget interesseret i at høre fra vidner, der har set mændene og bilen før, under og efter røveriet, siger han.
Mændene fik et kontakt udbytte, men politiet ønsker ikke at gå i detaljer.
/ritzau/