Ann Grete Nørgaard var helt knust, efter at det danske kvindelandshold i håndbold fredag aften tabte 23-24 til Norge.
Det betyder, at Danmark ikke kan gå videre til kvartfinalerne ved OL i London.
Stemmen var flere gange ved at knække over hos venstrefløjen, som blev topscorer med ni mål, og en tåre trillede stille ned ad kinden.
- Det gør godt nok rigtig ondt, det gør det, siger Ann Grete Nørgaard.
Danmark indkasserede det sidste mål med cirka 10 sekunder tilbage af kampen i den fyldte Copper Box i London.
- Jeg er samtidig stolt af den kamp, vi leverer, siger fløjspilleren.
- Vi har fået hård kritik, og noget har været berettiget. Men med den pulje, vi kom i ved OL, så har det været hårde odds, siger Ann Grete Nørgaard.
Danmark har tre point efter fire kampe i gruppe B, før holdet på søndag møder topholdet Frankrig i den sidste gruppekamp.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.