Den kendte rapper Mos Def aflyser hele sin Europaturne uden nogen forklaring. Den længe ventede koncert i Vega på torsdag, der skulle være rapperens første som solist, er derfor også aflyst. Det skriver gaffa.dk.
Montreux Jazz Festival og Splash Festival har ligeledes modtages aflysninger fra Mos Defs management uden videre forklaring. Billetterne til den aflyste koncert refunderes, hvor de er købt.
Den 35-årige rapper fra Brooklyn, der er født Dante Terrell Smith, udgav sidste måned sit fjerde soloalbum 'The Ecstatic'.
I 1998 dannede han duoen 'Black Star' med rapperen Taleb Kweli, der udgav et album med samme navn. Mos Def har også haft en række mindre filmroller, blandt andet i 'The Hitchhiker's Guide to the Galaxy' fra 2005.