Der bliver holdt godt øje med lille Suri Cruise. Hun må nemlig ikke lege med børn, der ikke er fra Scientology. Heller ikke før og efter hendes danselektioner, hvor børn "udefra" deltager.
"Hun må ikke lege med dansevennerne. Hendes mor henter og bringer hende og venter udenfor i gangen, mens undervisningen foregår. Når timen er slut skynder de sig væk," siger en kilde ifølge Star Magazine.
Den treårige Suri har ellers nok at foretage sig. Hun får både undervisning i spansk og fransk, og nu skulle Cruise og Holmes have arrangeret, at lille Suri også får lært at spille klaver og violin.
Ifølge Star Magazines kilde nægter Suris forældre at behandle hende som et barn. Cruise og Holmes vil hellere være venner med Suri og forklare hende, hvordan tingene hænger sammen i stedet for bare at sige nej.