Der er lagt op til endnu et episk opgør om, hvad vej Europa skal slå ind på for at komme ud af krisen, når EU's 27 stats- og regeringschefer torsdag eftermiddag tager fat på et to dages topmøde i Bruxelles, som markerer afslutningen på det danske formandskab.
Og endnu engang vil det være den tyske forbundskansler, Angela Merkel, som alles øjne hviler på.
For holder hun som regeringsleder for EU's største medlemsland og økonomi fast i sit kategoriske nej til at lade os alle sammen hæfte for gælden i kriseramte medlemslande?
- Det er den forkerte vej at gå. Det er økonomisk forkert, gentager Merkel så sent som onsdag atter om de omstridte euroobligationer i en tale i Forbundsdagen i Berlin.
Eller bøjer hun sig for pres fra især Frankrig og Italien, som ønsker euroobligationerne som et hurtigt fix til at berolige de nervøse finansmarkeder.
Obligationerne gør det billigere for gældstyngede eurolande at låne penge, fordi de i fællesskab hæfter for gælden, dog vil Tyskland som det største land så også løbe den største risiko.
Men forbundskansleren står fast på, at der først skal tages fat om roden på nogle af de gældsplagede landes problemer, nemlig at de skal gennemføre strukturreformer.
- Vi har brug for et Europa, der fungerer effektivt, og et Europa, hvor vi hjælper hinanden, lyder det fra Merkel onsdag aften i Paris, hvor hun prøver at opnå fælles fodslag med sin franske vært, Francois Hollande.
Den nyvalgte præsident, der om nogen har udfordret Merkels sparekurs, er mere afdæmpet og understreger, at eurozonen har brug for så "meget integration som nødvendigt og så meget solidaritet som muligt."
På bordet i Bruxelles torsdag aften ligger en plan fra EU's administrative top om at få eurolandene samlet i en rigtig politisk og finansiel union med en fælles finansminister og afgivelse af suverænitet over deres egne finanslove.
Hvad Merkel og Hollande er nået frem til omkring disse vidtgående skridt på deres to timer lange møde, forbliver mellem dem, så det ikke virker, som om de har klappet alt af på forhånd.
/ritzau/