S-togstrafikken blev indstillet og Nørreport Station afspærret, efter at en mand lørdag eftermiddag blev ramt af et S-tog på stationen.
- Han lå under toget ved på spor 3, men det er lykkedes at redde ham ud i live, siger vagtchefen ved Københavns Politi, Claus Grønnegaard.
Det er dog uvist, hvor alvorligt han er kommet til skade.
Politiet ved heller ikke, om manden sprang ned på sporet, eller om han faldt.
Banedanmarks pressevagt regner med, at S-togtrafikken hurtigt kommer i gang igen.
/ritzau/