Madonna har netop forøget familien med endnu et adoptivbarn, men hvis nogen skulle være i tvivl, behøver hun ikke bekymre sig om, hvordan den efterhånden store familie skal forsørges.
Det amerikanske 'Forbes magazine' har nemlig netop kåret Madonna som den musiker i verden, der tjener flest penge.
Hun indtager førstepladsen med en indtjening det seneste år på svimlende 73 millioner pund - eller over 600.000.000 danske kroner. Det skriver contactmusic.com.
Andenpladsen gik til Celine Dion, der efter sit come back har tjent 66 millioner pund på et år, mens Beyonce Knowles ligger som nummer tre med 58 millioner pund.
Listen indeholder dog også mandlige musikere som blandt andre Bruce Springsteen og bandet Coldplay.