Rygterne har fortalt, at det var den 50-årige Madonnas guddommelige forening med den 22-årige Jesus og en midtvejskrise, der stod i vejen for adoptionsretten til den fire-årige Mercy fra Malawi.
Avisen The Sun kan nu afsløre, at adoptionen blev nægtet, fordi Madonna ikke har opholdt sig i Malawi i de påkrævede 18 måneder, og fordi Mercys bedstemor var i mod adoptionen.
Men nu har en af appeldommerne meddelt, at reglerne er forældet, og derfor skulle der ikke være noget i vejen for, at Madonna får sin nye datter.
"Alle anbefalinger går i retning af en adoption. Mercy skal snart til at pakke sine tasker. Hun er på vej til Amerika," siger en kilde til The Sun.
Madonna skulle ellers have været tæt på at opgive og derfor have ansøgt om en ny adoption af et barn fra Lesotho, men det bliver måske sat i bero nu.
En nær ven af Madonna fortæller, at popikonet er ekstatisk lykkelig.
"Hun har givet det løfte, at hun ikke ville opgive Mercy, og tro mig, hun kan flytte bjerge, når hun er så besluttet på noget".