I løbet af 2010 vil vi kunne opleve Liv Tyler som brudepige i en ny romantisk komedie. Det er bare et år siden, at skuespillerinden blev skilt fra sin mand, den britiske rocksanger Royston Langdon. Parret gik fra hinanden i maj 2008 efter fem års ægteskab og må nu deles om deres fire-årige søn, Milo, skriver femalefirst.co.uk.
Filmen, 'The Romantics', der instrueres af Galt Niederhoffer handler om syv tætte venner, der genforenes for at se to af deres venner blive gift.
Når Tyler igen træder ind i kirken, er det i rollen som brudepigen Laura, der på det tidspunkt har et lidt distanceret forhold til bruden, fordi Laura tidligere har været kærester med brudgommen.
'The Romantics' vil formodentlig få premiere i 2010, mens optagelserne til filmen starter i løbet af sommeren 2009.