Om han er blevet vækket med pandekager på sengen eller håndværkere fra bagere er uvist.
Men faktum er, at prins Joachim har fødselsdag i dag, og derfor flager busserne i hele landet.
Prinsen fra Schackenborg fylder 43 år.
Ifølge Kongehusets kalender er der ingen officielle planer for prinsen, så det står ham frit for, om han blot vil slappe af i sofaen, køre med en af flagbusserne i Møgeltønder eller noget helt tredje.
Endnu mere oplagt er det, at han bruger dagen på at glæde sig over det forgangne år.
Her blev han som bekendt far til sit fjerde barn, nemlig prinsesse Athena, sammen med hustruen prinsesse Marie.
Athena blev døbt 20. maj i Møgeltønder.