Der er indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2013.
- Man har lagt an til at sætte flere penge af til daginstitutioner. Der er lagt an til bedre normeringer, siger formanden for Kommunernes Landsforening, Erik Nielsen (S).
Desuden er der penge til sundhedsområdet og til klimatilpasninger, oplyser Erik Nielsen, der er borgmester i Rødovre.
Forhandlingerne trak længere ud end ventet, da de sidste knaster viste sig at være hårdere at høvle af end anslået.
Aftalen sætter penge af til reservoirer, der kan afhjælpe oversvømmelser i forbindelse med voldsomme regnskyl.