Kirsten Dunst har haft rollen som den uskyldige nabopige i de tre foregående film om Spider-Man. Nu går der forlydender om, at hun også er klar til at påtage sig rollen som Mary Jane Watson i den fjerde film om tegneseriehelten. Det skriver New York Post.
Det er produceren Todd Black, der bekræfter historien. Han benytter samtidig lejligheden til at afvise rygterne om, at Mary Jane og helten Peter Parker skal giftes i den kommende film.
Det har tidligere været fremme, at vampyren Morbius ville få en fremtrædende rolle som skurk i 'Spieder-Man 4', men det afviser Todd Black også. Han fortæller i stedet, at skurken bliver en, der er en integreret del af New York, og at det er en figur, der allerede er kendt fra tegneserien.