EU og eurozonen i særdeleshed ser ud til at være på vej til en større ombygning. Også med elementer, der kan kræve traktatændringer og en ny række folkeafstemninger - for første gang måske også i kernelandet Tyskland.
Der er for en gangs skyld ikke lagt op til hurtige beslutninger og akutløsninger, når EU-landenes stats- og regeringschefer torsdag mødes til topmøde i Bruxelles i skyggen af eurokrisen.
Lederne af kommissionen, centralbanken, eurogruppen og rådet kommer forud for mødet med en række anbefalinger af vidtrækkende reformer, de vil gennemføre gradvist i eurozonen og EU over de næste 10 år.
Rapporten indeholder flere forslag, der hidtil har været så kontroversielle, at det har virket utænkeligt at få bare de 17 eurolande med. Og endnu sværere med samtlige 27 EU-lande.
Det drejer sig blandt andet om solidarisk hæftelse for gæld gennem en egentlig finansunion og måske også de kontroversielle euroobligationer, hvor eurolandene optager fælles lån, men samtidig også fører meget mere justits med hinanden.
Forbundskansler Angela Merkel siger ifølge flere nyhedsbureauer tirsdag, at der ikke kommer euroobligationer "så længe jeg lever".
Men en højtplaceret EU-diplomat vurderer, at situationen nu er så alvorlig, at i hvert fald eurolandene - også Tyskland - er klar til at leve op til en tidligere erklæring om at "gøre hvad end der skal til for at sikre den langsigtede stabilitet".
Og kilden vurderer, at selv de altid EU-skeptiske briter vil være klar til at gå med i flere elementer af for eksempel en ny bankunion, fordi de har erkendt, at "det her er for vigtigt til julelege".
Rapporten lægger op til et dybere, men også mere komplekst EU-samarbejde, hvor ikke-euro-lande som Danmark i flere tilfælde skal vælge, hvor meget de vil deltage i.
Forfatterne beder om at få topmødets mandat til at arbejde videre med idéerne med henblik på, at de på topmødet til december kan komme med en egentlig køreplan for gennemførelsen af, hvad de kalder "en ægte økonomisk og monetær union".
/ritzau/