Er præsident Barack Obamas omstridte sundhedsreform forfatningsstridig eller ej?
Det afgør otte højesteretsdommere og en højesteretspræsident torsdag. Resultatet kan blive en bombe i det kommende amerikanske præsidentvalg.
Det er Obamas måske største politiske prestigeprojekt og svendestykke, der står på spil.
- Præsidenten har brugt et år af sin valgperiode på at få sundhedsreformen vedtaget, og den burde i princippet være en milepæl. Hvis den bliver skudt i sænk af retten, er det et politisk nederlag, siger Niels Bjerre-Poulsen, lektor i amerikanske studier ved Syddansk Universitet.
Det forventes, at den endelige afgørelse i højesteretten, over det der kaldes den vigtigste reform i USA siden 1960'erne, bliver knivskarp.
Højesterets beslutning kan få afgørende betydning for præsidentvalget 6. november, hvor Barack Obama duellerer med republikanernes Mitt Romney.
Hvis reformen overlever højesteret, vil det umiddelbart styrke Obamas muligheder for at blive præsident.
På den anden side er sundhedsreformen, der har tilnavnet obamacare, endnu ikke så populær, at Obama kan bruge den over for vælgerne. En Reuters-måling viser, at 70 procent af amerikanerne, der ikke har et fast politisk ståsted, er imod reformen.
Derfor vil Obama heller ikke udnytte en eventuel sejr i valgkampen, vurderer Niels Bjerre-Poulsen. Omvendt vil et nederlag til sundhedsreformen ikke nødvendigvis knække Obama.
- Hvis afgørelsen går præsidenten imod, kan han nå at sunde sig. Måske ligefrem ved at mobilisere politiske græsrødder, som han kan bruge til at få højesteret til at fremstå politisk.
- Som eksempelvis da den samme højesteret stoppede optællingen i 2000 og gav valgsejren til George W. Bush i stedet for demokraten Al Gore, siger Niels Bjerre-Poulsen.
Den anden præsidentkandidat, republikaneren Mitt Romney, fører valgkamp på, at han vil trække sundhedsreformen tilbage som noget af det første, hvis han bliver valgt som præsident. Men det kan vise sig at være farligt.
- Hvis højesteret finder reformen forfatningsstridig, trækker det luften ud af ballonen i forhold til hans valgkamp. Ingen kan gennemskue, hvilke konsekvenser afgørelsen får, for endnu ved ingen hvilket emne, der bliver dominerende i valgkampen, siger lektoren.
Samtidig er det hele en pudsig situation, fordi Obamas sundhedsreform bygger på en model, som Romney indførte, da han var guvernør i Massachusetts. Romney er dog vendt på en tallerken siden da, og mener nu at det er en dårlig idé.
Hans argument er, at reformen godt kan indføres i en enkelt stat og ikke hele landet. Men det rammer ham som en boomerang, at han tidligere har skrevet kronikker om, at sundhedsforsikringen burde indføres i hele landet.
Hvis reformen skal rulles tilbage, vil det i det hele taget være lidt af et paradoks. Forskellige præsidenter har forsøgt at gennemføre en tilsvarende sundhedsordning i 70 år. Og den er allerede ved at blive bredt ud.
-Hvis den kendes forfatningsstridig vil det få uoverskuelige konsekvenser, for dele af reformen er allerede indført. En del af de amerikanere, der er blevet dækket, skal have frataget den ret igen, siger Niels Bjerre-Poulsen.
/ritzau/