Mere fart i pedalerne, ekstra service langs cykelstierne og højere sikkerhed på ruterne.
Det er nogle af de ting, som danskerne kan se frem til, hvis de vælger at springe på jernhesten og bevæge sig ud på fremtidens såkaldte 'cykelsuperstier'.
Regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten blev tirsdag enige om en ny trafikaftale, og heri afsættes blandt andet 189 millioner kroner til flere cykelsuperstier i København og andre større byer.
- Det er slået igennem i mange andre lande på grund af byfortætning og trængselsudfordringerne, siger direktør i Cyklistforbundet Jens Loft Rasmussen, som samtidigt oplyser, at idéen om cykelsuperstierne stammer fra USA.
Cykelsuperstier skal konkret forstås som et sammenhængende net af cykelstier på tværs af kommunegrænserne, hvor der er høj fremkommelighed og god komfort.
For det første skal cyklisterne kunne komme hurtigere frem med så få stop som muligt.
Det kan blandt andet lade sig gøre ved at etablere såkaldte "grønne bølger", hvor trafiksignalerne tilpasses cyklisternes fart, så man får grønt lys hele vejen.
Ved at følge lyssignaler i asfalten langs cykelstierne, er man sikker på at holde den rigtige fart.
Cykelsuperstierne skal desuden have god belysning og ryddes for sne i vinterperioden lige så hurtigt som hovedvejene. Som ekstra service kan cykelsuperstier have pumpestationer, fodhviler, vandposter og toiletter langs ruten.
De nye superruter er udviklet af Københavns Kommune i et samarbejde med 21 omegnskommuner og Region Hovedstaden. I april åbnede Danmarks første cykelsupersti fra København til Albertslund.
Superruterne er rettet mod primært pendlere og skal få flere til at tage cyklen til arbejde og uddannelse. Ifølge Københavns Kommune har stierne potentialet til at øge antallet af cyklister med 30 procent.
Det tal virker dog noget voldsomt, mener trafikforsker Mogens Forsgerau fra DTU Transport.
- Det vil givetvis få flere til at springe på cyklen. Men jeg synes, 30 procent lyder af et rigtigt stort tal. Der skal nok mange cykelsuperstier til, siger han.