51-årige Anja Folden fra Fyn blev i nat vækket af det, der lød som pistolskud. Men det viste sig at være kæmpestore hagl, der smadrede ned gennem hendes halvtag på terassen.
"Hunden og jeg stod faktisk og rystede, mens det hele stod på. Haglene drønede ned i taget på vores overdækkede terrasse. 17 store og mindre huller er der nu i taget. Det er ellers kun 24 kvadratmeter stort," fortæller Anja Folden til Ekstra Bladet.
Hun er langt fra den eneste fynbo, der fik de store hagl af føle. Flere drivhuse og halvtage blev fuldstændig gennemhullet af de store hagl.
Kilder: Ekstra Bladet og tv2.dk