Det har været udgivet en gang, og nu kommer det igen.
Der er dog ikke noget galt med Franz Ferdinands seneste album 'Tonight Franz Ferdinand', der nu kommer med den ekstra tilføjelse 'Blood'. Det skriver musikmagasinet NME på deres hjemmeside.
Forsangeren Alex Kapranos, der selv mener, det nye album er bedre end det oprindelige, fortæller, at den nye skive bliver påvirket af produceren Dan Carey, der har mixet nye versioner af bandets sange.
"Det, du vil høre, er Franz Ferdinand gennem Dans filter. Der er en masse af hans personlighed i albummet og en masse af hans egne erfaringer," fortæller forsangeren.