* 2010: Paul Mardirossian, svensk-armenier, kaldet Hingsten, der har drevet restauranter i Stockholm, forhører sig hos person om import af kokain. I virkeligheden er personen meddeler for Drug Enforcement Administration.
* 2010, februar: Møde i Barcelona mellem Hingsten og en mand, der hemmeligt arbejder for DEA, om byttehandel med narko og våben.
* 2010, maj: I Panama siger DEA's mand, at han repræsenterer oprørsbevægelsen Farc. Han gør dermed forbrydelsen til en terrorsag.
* 2010, juli: Møde i København, hvor den falske Farc-mand ønsker bestemte våben.
* 2010, september: Møde i Madrid, hvor forhandlingerne fortsætter.
* 2011, januar: I Panama får Hingsten forevist 50 kilo kokain.
* 2011, marts: DEA beder PET om agentaktion, hvor dansk agent skal modtage vareprøver på våben, som Hingstens partnere vil levere i København.
* 2011, marts: Dommer i Københavns Byret godkender aktionen.
* 2011, 7. april: PET's agent modtager i Rødovre raketstyr og AK 47-riffel af svensker.
* 2011, 20. april: Hingsten anholdes i Panama og overføres til New York.
* 2012, januar: Hingsten indgår aftale om at tilstå med anklager i New York.
* 2012, 30. april: Dommer i København afsiger fængslingskendelse over to svenske mænd, der sigtes for leverancen i Rødovre.
* 2012, 15. maj: Justitsministeriet udsteder arrestordre på de to mænd.
* 2012, 12. juni: Svensk politi anholder i Stockholm og Helsingborg de to mistænkte. De fængsles dagen efter.
Kilder: USA's anklageskrift, dansk politirapport, retsdokumenter.