Forventningerne bliver højere og højere til den opsigtsvækkende opsætning af Spider Man-musicalen i takt med, at den ene stjerneskuespiller efter den anden, melder sig klar.
Senest er den 44-årige skotte Alan Cumming hyret til rollen som Norman Osborn, også kendt som 'Green Goblin', der blev spillet af Willem Dafoe i filmudgaven fra 2002.
Evan Rachel Wood er også kommet med på crewet. Hun nyder i øjeblikket stor anerkendelse for rollen i 'The Wrestler', men i musicalen skal hun spille Peter Parker's kæreste, Mary Jane Watson.
Til at styre alle de kendte ansigter på scenen har man hyret Julie Taymor, som er en erfaren instruktør i musical-faget. Hun var en af de kreative kræfter bag opsætningen af 'Løvernes Konge', som har spillet på Broadway i årevis.