Fire personer er klemt fast i en mindre bus, der fredag sidst på eftermiddagen var involveret i en færdselsulykke i Sønderjylland.
Bussen, som muligvis er en minibus, er stødt sammen med en gyllevogn, som trækkes af en traktor.
Gyllevognen er lastet og vejer omkring 30 ton, lyder det foreløbigt fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Indsatsen for at befri de fire er krævende, fordi gyllevognen skal løftes væk.
De fire personers tilstand er der ikke klarhed over ved 17.45-tiden.
Ulykken er sket nær Højer.