I 2002 annoncerede Warner Bros. Pictures, at japanske Katsuhiro Otomos vel nok mest kendte manga-tegneserie skulle filmatiseres. Planerne er nu gået i vasken.
Warner Bros. havde ellers tænkt sig at omsætte 'Akira' til to film, der hver ville omhandle 10 af seriens tyve bind. Historien skulle udspille sig på 'New Manhatten' - en uhyggelig, nybygget storby. Det skriver bloodu-disgusting.com.
Men nu har instruktør Ruari Robinson forladt projektet, netop som det skulle til at gå i gang for alvor. Efter planerne skulle filmen 'Akira' have ramt den store skærm den her sommer.
Tegneserien 'Akira' betragtes af mange som banebrydende inden for manga og tegneserier generelt.