Fandt 4000 kroner, måtte betale 3600 kroner

En kvinde fandt 4.000 kroner i en hæveautomat, men afleverede dem ikke tilbage. Det koster nu næsten det samme i bøde.
Ekstra kolde kontanter til julen endte med at blive til en bøde 3.600 kroner i bøde.
Ekstra kolde kontanter til julen endte med at blive til en bøde 3.600 kroner i bøde. Foto: Colourbox

En 59-årig kvinde fra Stevns må først have følt sig umådeligt heldig og derefter ualmindeligt uheldig. Det skriver Dagbladet Køge.

Den 7. december sidste år er kvinden taget til hæveautomaten ud for Jyske Bank ved Fændediget i Køge, her finder hun ifølge Retten i Roskilde 4.000 herreløse kroner - som retten finder det bevist, at hun har taget. Og herefter hæver hun selv penge.

De 4.000 kroner har muligvis lunet godt i julemåneden, men kvinden er nu blevet dømt for "ulovlig omgang med hittegods". Det har resulteret i, at hun som straf skal betale seks gange 600 kroner. Derudover skal hun betale sagens omkostninger, ligesom hun skal betale de 4.000 kroner til den rette ejermand.

Den 59-årige har nægtet sig skyldig i anklagen, ligesom hun har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Retten i Roskilde har dog begrundet sin dom med, at det fremgår af videovervågningen fra banken og oplysninger fra PBS fra hæveautomaten, at den forrige kunde hævede 4.000 kroner på sit hævekort, men at pengene ikke blev taget.

Pengene blev først taget, da den 59-årige kom til automaten cirka 15 minutter senere. Og automaten registrerede, at pengene blev taget 10 sekunder før, den 59-årige satte sig hævekort i.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.