Der blev gættet på "i hvert fald 150 millioner kroner", da ægteparret Yvonne og Pierre d’Hermilly sidste efterår solgte virksomheden Trans Nordic Tours.
Dansk milliardær vil bygge sin egen by
Nu er der sat et mere præcist tal på: 200 millioner kroner, cirka.
Det er Finans, som har kigget i regnskaberne for ægteparrets holdingselskaber.
Trans Nordic Tours sælger pakketure til Danmark, og tilrettelægger som såkaldt incomingbureau rejsen for hundredtusinder af udenlandske rejsende, som besøger Danmark i kortere eller længere tid.
Pakketurene indeholder hotelophold, transport, adgang til attraktioner og seværdigheder med mere, skriver Finans.
Med udgangspunkt i Charlottenlund har Trans Nordic Tours hele Norden og blandt andet Baltikum og Rusland som sit marked.
Virksomheden blev solgt til det britiske holdingselskab Tour Partner Group, der tæller Hotels & More, Irish Welcome Tours i Dublin og Authentic Vacations i Californien.
Ifølge Finans har selskabet over 40 medarbejdere, der tilsammen taler 17 sprog, og er det næststørste incommingbureau på det danske marked - kun Tumlare er større.
Yvonne og Pierre d’Hermilly grundlagde Trans Nordic Tours i 1995 og ifølge Finans er ægteparret god for knap 300 millioner kroner.