Der er stigninger på de europæiske børser fra start, efter EU-landene på deres topmøde er blevet enig om vækstinitiativer og rekapitalisering af nødlidende banker.
De danske aktier stiger ovenpå nyheden om, at man i EU er blevet enige om en vækstpagt. C20-indekset hoppede fredag morgen opad med 1,6 procent til kurs 441,23.
Det tyske Dax-indeks springer 2,4 procent, mens der i Frankrig noteres en stigning på knap 2,9 procent.
Samtidig rapporterer nyhedsbureauet AFP, at der er et markant fald på den rente, som Spanien og Italien skal betale på deres statsgæld.
/ritzau/