Regeringen ønsker en skattereform inden danskerne rejser i sommerhus og til sydens sol. Og det kan komme i hus med Enhedslisten, hvis Corydon & co. barberer sit udspil ned betragteligt.

Støttepartiet er klar til at stemme for en mindre lettelse i topskatten, så længe regningen ikke ender hos de ledige.

Sådan lyder det nu fra Enhedslistens gruppeformand Per Clausen, der dermed lægger op til at sende skattereformen på skrump.

"Vi kan forstå på regeringen, at de ønsker et hurtigt forhandlingsforløb og en hurtig aftale. Derfor er vores besked, at det kan de få med os, hvis de skærer ned på reformens omfang," siger han.

"Det vil være en fin udgang på et ellers turbulent politisk år for regeringen," tilføjer Per Clausen

Klart nej blev til lille ja

Hvor meget topskattegrænsen kan hæves med Enhedslistens accept vil Per Clausen ikke sætte tal på, men omkring 20.000 kroner kunne være spiseligt, medgiver han. Fuldt indfaset vil regeringen i 2022 have en topskattegrænse på 467.00 mod 409.000 i dag.

"Generelt kan man sige, at vi er med på at finde penge, så længe det ikke går ud over de mindst bemidlede og så længe de højest lønnede selv betaler de skattelettelser, de måtte få," siger Per Clausen.

Dermed bløder Enhedslisten op på sine første krav til skattereformen. Her lød det, at man sagde klart nej til lettelser i topskatten.

"Hvis man vil friholde de ledige, så kan man enten finde penge et andet sted eller skære ned på reformens ambitioner. Vi foreslår det sidste," siger Per Clausen.

I socialdemokraterne folketingsgruppe hælder mange til at indgå en skatteaftale med netop Enhedslisten. Men skal det lykkedes, må der altså skæres ned for ambitionerne.

Samlet set lagde regeringen op til at lette skatte på arbejde for 14 milliarder kroner i 2022. Hvis regeringen accepterer Enhedslistens ønsker, så vil reformen formentlig få et omfang på under 10 milliarder kroner.

Socialdemokratisk imødekommelse

Hos Socialdemokraterne tager finansordfører John Dyrby Paulsen varmt i mod Enhedslistens invitation til en skattereform i en slankere udgave.

"EL fortjener ros for at pege på løsninger. Jeg synes, det er en politisk kvalitet at melde klart ud og melde ud på en måde, hvor man ikke forfalder til at fremlægge fatamorganaer," siger han med klar henvisning til Venstre.

"Jeg synes - for nu at bruge en slidt frase - at Lars Løkke er kravlet højt op i et træ. For i vores øjne hænger det matematisk simpelthen ikke sammen, det han kræver. Venstres burde være bedre end som så," fastslår John Dyrby Paulsen.

Den begrænsede stigning i overførselsindkomsterne er et særdeles centralt element i jeres skatteudspil. Kan I overhovedet lave en aftale uden det element?

"Vi er en mindretalsregering. Og der var ingen hos os, der regnede med, at de andre partier købte rub og stub, det siger sig selv. Så der er ingen, der har regnet med, at vi fik alt det, vi gerne ville."

John Dyrby lægger vægt på, at forhandlingerne fortsætter til begge sider i Folketinget. Men han påpeger, at hvis Venstre holder fast i kravet om skattelettelser til 13 milliarder, så bliver det svært at nå til enighed.

EL med flere ønsker

Ud over ønsket om at friholde dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere for forringelser ønsker Enhedslisten, at regeringen opgiver at angribe folkepensionens grundbeløb. I stedet forestiller partiet sig at modregne store private pensionsindkomster i folkepensionen.

"Sådan er det i dag i forhold til store indkomster, hvorfor ikke gøre det samme med store private pensionsopsparinger," foreslår han.

Samtidig foreslår Per Clausen, at beskæftigelsesfradraget bliver målrettet de mindste indkomster.

"Hvis man aftrapper beskæftigelsesfradraget, så det kun kommer de lavestlønnede til gode, og samtidig fastholder en mindre hævelse af topskattegrænsen, så opnår regeringen sin målsætning om, at skattereformen kommer såvel lavt- som højtlønnede til gode. Det må være til at leve med for regeringen," siger Per Clausen.

Endvidere er støttepartiet optaget af, at nogle af de elementer som strandede med trepartsforhandlingerne bliver inddraget i skattereformen. Jobrotation, videnpilotordningen og praktikpladser er blot et udpluk af mulige nedslag. Især ungdomsledigheden optaget Enhedslisten.

"Hvis de her unge ikke kommer i arbejde nu, så risikerer vi at deres kvalifikationer bliver forældede," påpeger Per Clausen.