Når den kinesiske præsident, Hu Jintao, er i Danmark, får han også lejlighed til opleve et stykke dansk kulturhistorie.
Dronning Margrethe har nemlig planer om at vise den kinesiske præsident Den Lille Havfrue.
H.C. Andersens eventyr er populære i Kina, hvor kineserne holder specielt meget af historien om Den Lille Havfrue.
Det er dog ikke hendes eneste Kina-eventyr. I 2010 blev hun midlertidigt flyttet i et halvt år som del af den danske udstilling på verdensudstillingen i Shanghai.
Et andet programpunkt er, at han får en sejltur med kongeskibet Dannebrog, hvilket sjældent sker under statsbesøg.
De præcise tidspunkter i programmet er ikke tilgængelige af sikkerhedsmæssige årsager.
Her følger programmet i punktform:
Fredag den 15. juni:
* Klokken 9: Dansk-kinesisk handelskonference i Moltkes Palæ med blandt andre erhvervsminister Pia Olsen Dyhr.
* Præsidentparret aflægger høflighedsvisit på Amalienborg, hvor dronning Margrethe og prins Henrik tager imod.
* Sejltur med kongeskibet Dannebrog rundt i Københavns havn, hvor gæsterne blandt andet skal forbi Den Lille Havfrue.
* Rosenborg Slot: Kronprinsparret tager imod Hu Jintao og hans kone.
* Klokken 20: Selskabsmiddag på Christiansborg. Den danske kongefamilie tager imod den kinesiske præsident og hans kone.
Lørdag den 16. juni:
* Formiddag: Møde med Folketingets formand, Mogens Lykketoft, på Christiansborg.
* Møde med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på hendes kontor.
* Underskrivelsesceremoni med Helle Thorning-Schmidt og Kinas præsident, Hu Jintao.