Paprika Steen og Michael Falch er begge indehavere af hovedrollerne i den danske film 'Applaus'. Den er nu udtrukket til at deltage i hovedkonkurrencen på filmfestival i Tjekkiet, skriver B.T.
Det er debutinstruktøren Martin Pieter Zandvliet, der har instrueret filmen og valgt Paprika Steen i rollen som den midaldrende og højt respekterede skuespiller Thea, mens Michael Falch spiller eks-manden. Derudover er det Paprika Steens mand, Mikael Chr. Rieks, der står for produktionen.
Festivalen i Karlovy Vary er blandt de mest betydende i Østeuropa, hvor også Lars Von Triers 'Antichrist' er udvalgt i kategorien 'Open Eyes'.
Derudover er der også håb for Christian Sønderby Jepsens danske dokumentarfilm 'Side om side', der ligeledes er repræsenteret på årets festival.