'Girls just wanna have fun' - sangerinden brænder sine fans i hele Europa af.
Dermed er festen på Train i Århus, som var planlagt til at finde sted 30. juni, aflyst. Hovedpersonen, Cindi Lauper, kommer nemlig alligevel ikke.
Den engelske sangerinde har meldt fra til hele den stort anlagte Europa-turné, fordi hun hellere vil filme.
Det forlyder endnu ikke fra den bette sangerindes agentur præcis, hvad det er, hun finder vigtigere end sine musikalske fans, men hun har tidligere været populær i diverse tv-serier.
Om denne aflysning signalerer et endeligt farvel til musikken og et endeligt goddag til filmens verden for den specielle sangerinde vides endnu ikke.
Men der er ikke annonceret en erstatningskoncert i Århus.