Britney Spears har lavet en hjemmeside med en liste over de 75 mest langt ude løgnehistorier, der er blevet skrevet om hende.
Nummer et på listen er historien fra The Mirror om, at hun var begyndt at date en indisk koreograf, som allerede var introduceret for svigerforældrene. Men historien var altså løgn, hævder Britney.
Af andre historier på listen kan nævnes breatheheavy.com, der skrev, at Britney mistænkte sin far for at dope hende med stoffer.
Heraldson.com.ua havde en anden løgnehistorie om, at hun havde friet til sin australske kæreste, som blankt afviste frieriet. Og en historie fra news.com.au gik på, at Britney skulle være topløs i en musikvideo.
Men alle de 75 historier er ifølge Britney bare løgn på løgn.
"Vi har ranglistet dem, vi mener er mest latterlige. Enten fordi de er faktuelt forkerte, fordi de er åbenlyst absurde, eller fordi vi mener, de ganske enkelt er krænkende for de mere følsomme," skriver hun på sin hjemmeside.