Udslippet af salpetersyredampe på Amager er under fuldstændig kontrol. Det oplyser Niels Ole Blirup, vagthavende chef ved Københavns Brandvæsen, til Ritzau.
- Der er tale om en styret proces lige nu, forklarer han.
Der er opstået problemer med varme og tryk i en 4000 liter tryktank med salpetersyre. Derfor har en ventil på tanken lukket dampe ud.
- Vi køler nu tanken med vand og slår dampskyen ned med vandtåge, forklarer Niels Ole Blirup.
/ritzau/