Den maske, som Michael Jackson havde på natten før han døde, kan være mange penge værd.
I hvert fald forsøgte Eric Muhammad, som var stjernens personlige bodyguard, at sælge den, skriver News Of The World.
Bodyguarden ville have næsten 750.000 kroner for den sorte sygemaske.
Men optagelserne af salget er nu gået verden rundt, da det var en journalist fra avisen, der var gået undercover som køber.
Muhammad havde snuppet silkemasken fra bagsædet af Jacksons limousine, efter bodyguarden havde kørt Michael Jacksons tre børn til hospitalet i Los Angeles, hvor et hold læger sidst i juni i år forgæves forsøgte at genoplive Kongen af Pop.
Se hvordan Eric Muhammad forsøger at sælge masken her